Så er de første tre arbejdsdage herovre ved at være gået. Det hele er gået rigtig godt. Mandag skulle jeg møde klokken 8, så da jeg uheldigvis vågnede klokken 6, prøvede jeg at sove videre. Da klokken blev 7, valgte jeg dog at stå op. Jeg var færdig, og oppe ved de andre omkring klokken 8. Karl var allerede taget på arbejde, men Laura sad inde i stuen og legede med Asher. Da jeg kom gik hun ind og klædte om for at tage på arbejde. Så begyndte første arbejdsdag. Da Anja kom, og vi havde siddet og snakket lidt i stuen, fik vi os nogen morgenmad. Herefter gik vi en tur på biblioteket til 'story time'. Det var en rigtig hyggelig tur. Vi fik læst nogle historier højt og sang nogle sange. Da det var færdigt gik vi en tur på legepladsen, som ligger lige ved siden af. Vi var her en times tid, vil jeg tro, før Asher blev sur, og vi gik derfor videre. Vi gik ned for at kigge på en MacBook til mig i Apple Store. Vi spurgte damen i butikken, om de kunne bestille et dansk tastatur til den, hvortil hun svarede, at det kunne vi sagtens gøre, så det var intet problem. Derfor valgte jeg at købe en MacBook Pro, en opgradering til 8 gb ram, en taske til, word 2011 programmer og en ekstern harddisk på 3 tb. Da vi havde fået tingene gik vi hjem igen. Vi havde ikke mere end været inde for døren i 5 minutter, før damen fra butikken ringede til mig og sagde, at de desværre ikke satte dansk tastatur i computerne mere. Jeg kunne derfor vælge at beholde den med engelsk tastatur eller komme ned med computeren igen. Vi aftalte, at hvis jeg ikke havde været dernede tirsdag, kunne de smide kasserne fra opgraderingen af rammene ud. Jeg ringede derfor til en applebutik nede i down town, som fortalte mig, at jeg sagtens kunne komme derned og få det gjort. Jeg skulle bare derned og have tastaturet bestilt. Derfor tog jeg min computer i brug, og bestilte en tid på nettet, til onsdag når vi alligevel skulle derned.
Dette er mine køb fra i mandags.
Da Asher vågnede fra sin eftermiddagslur gik vi ned for at handle nogle småting, som Laura havde glemt, da vi var ude og handle søndag. Herefter gik vi hjem igen og legede indtil Laura kom hjem. Da vi havde spist aftensmad og vi havde snakket lidt gik jeg ned til mig selv. Jeg var ret træt.
Tirsdag morgen skulle vi allerede møde klokken 7. Da vi alle var oppe og havde fået morgenmad og hvad man eller skal, gik vi i village well, som er et sted man kommer hjem og leger. Der er to etager man kan lege på. Klokken 11 var der musik, hvor vi sang og dansede. Efter musik og et hurtigt ble skift gik vi hjem igen. Vi fik frokost, hvorefter Asher kom i seng. Herefter legede vi indtil Laura og Karl kom hjem. Da vi igen havde spist og snakket lidt, gik jeg ned til mig selv og gik i seng.
I dag skulle vi først møde klokken 8, og vi skulle skynde os at blive færdig, da vi skulle med bussen ned down town, fordi Anja skulle have registreret sine timer, til når hun starter på skole herovre. Asher og jeg gik en tur ind i Apple store, hvor jeg havde en aftale. De fortalte mig, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at sætte et dansk tastatur ind i computeren. Det er de holde på med åbentbaret. Selvom jeg sagde, at jeg fik af vide i telefonen, at man sagtens kunne gøre det, hjalp det ikke noget. Han sagde, at jeg godt kunne gå ned og få pengene tilbage på den i den butik, hvor jeg havde købt den. Jeg måtte derfor gå i tænkeboks med hensyn til, hvad jeg skulle gøre. Efter vi havde været i Apple store gik vi op på Union Square, hvor Asher kunne rende rundt og lege lidt. Da klokken lev 10 gik vi ned og kiggede i Disney Store, hvorefter vi gik tilbage og ventede på at Anja skulle blive færdig. Da hun endelig kom ned til os andre, gik vi op for at tage bussen hjem igen. Det hele gik rigtig fint, og Asher var en god dreng hele vejen. Vi spiste frokost og fik Asher til at sove til middag, da vi kom hjem igen. Da Asher vågnede fra sin lur ville vi egentlig have været nede og fodre ænder, men Laura kom tidligere hjem end forventet så det må vente til en anden dag.
Asher hygger på times square
Da vi havde spist og siddet og snakke lidt, gik jeg for mig selv, og gik i seng ret tidligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar