fredag den 17. august 2012
17. august: Afsted til San Francisco
Da vækkeuret ringede klokken 5.30, var jeg rimelig træt. Jeg havde ikke fået ret meget søvn, så jeg var ret træt, men vi skulle jo op, så vi kunne komme afsted. Vi skulle mødes klokken 7.45 og vi skulle være færdige med alt på det tidspunkt, så det var bare med at komme i gang. Da vi var færdige med det lille møde vi skulle have med lærerne skulle vi smide vores sengetøj og håndklæder samlet, så det kunne blive vasket, og vi skulle aflevere vores nøgler. Klokken 9 skulle vores busser trille afsted fra skolen. Vi skulle først sætte nogle af i New York, før vi kørte til lufthavnen. Da vi kom til lufthavnen var vi 6 personer der fulgtes ad, da vi skulle med samme fly. Jeg skulle lige have tjekket om jeg skulle have ompakket mine kufferter, da vi kom inden for. Det var meget godt, at jeg gjorde det, for de andre piger ville og lige have vejet deres kufferter, og de havde næsten allesammen for meget med. Da vi havde fået pakket om og tjekket ind var der stadig næsten 3 timer til vores fly skulle lette. Vi valgte derfor at finde noget lækkert at spise, da vi nu havde spist dårligt mad de første dage på skolen. Da vi havde spist og var der kun ca. 1 time til vi skulle starte boarding, og derfor begyndte vi at gå ned mod gaten. Vi skulle igennem security check, før vi kunne komme ind til gaten. Da vi havde købt os til snacks og noget at drikke efter security check, gik vi ned og satte os ved den gate, der stod på vores boarding pass. Klokken 14.45 (vi skulle flyve klokken 15) var der stadig ikke kommet nogle, og jeg gik derfor hen for at kigge på tavlerne ved gaten. Der stod at de havde ændret gaten, derfor måtte vi løbe hen til den anden gate. Heldigvis var den næsten ved siden af, men den lå sådan, at vi ikke kunne se den. Vi nåede det heldigvis. Derefter skulle vi flyve i 3 timer og 45 minutter. Når vi ankom til Dallas havde vi efter planen 55 minutter til afgang - dvs. at vi havde 25 minutter til de startede med at boarde og 40 minutter til de sluttede med at boarde. Vi blev desværre forsinket, da der holdt et fly på vores gate. Derfor havde vi kun 15 minutter til de sluttede med at boarde. Vi var derfor nødt til at løbe, da vi havde spurgt damen udenfor gaten, hvor vi skulle hen. Vi nåede det heldigvis også i tide. Så var der kun 3 timer og 30 minutter til vi ville ankomme til San Francisco. Det er de længste 3 timer og 30 minutter i mit liv. Både fordi jeg var rigtig træt af at flyve, og fordi jeg var rigtig nervøs. Vi regnede allesammen med, at vi skulle hente vores bagage, før vi ville møde familierne, men det var ikke tilfældet. Vi gik hen mod stedet, hvor vi skulle hente vores bagage, hvor vi begyndte at møde familierne. Jeg var rigtig nervøs for om jeg kunne kende Karl, men det var ikke noget problem. Vi fik fat i min bagage og kørte hjem. Da vi kom hjem hilste jeg på Laura og vi fik sat min bagage af i lejligheden, hvorefter vi gik op i deres lejlighed. Jeg fik lidt at spise og en rundtvisning i lejligheden, hvorefter jeg gik ned til mig selv, og gik i seng.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar