San Francisco Skyline

San Francisco Skyline

søndag den 16. december 2012

16. december: Oliver's fødselsdag

I går startede jeg dagen ud med bare at slappe af. Vi skulle i går eftermiddags til Oliver's fødselsdag, så jeg ville op og træne inden vi tog afsted. Jeg tog derfor op for at træne. Jeg lavede det samme, som jeg gjorde tirsdag og torsdag, så jeg endte med at træne ca. 1,5 måned. Men derudover havde jeg besluttet, at jeg ville tage en yoga time. Det var meget sjovt at prøve, men jeg er godt nok ikke vildt god til det.
Da jeg havde været i bad og så videre, var jeg ved at være klar til at tage til Oliver's fødselsdag. Jeg fulgtes med Laura, Karl og Asher derop. Det var i Village Well hans fødselsdag blev holdt. Vi kom ovenpå, hvor der var massere af mennesker og mad. De havde fået lavet en rigtig flot kage, hvor Owen deres hund kører en bil. Den var super flot. Det var rigtig sjovt og hyggeligt. Alle børnene legede bare rundt, og de hyggede sig. Jeg mødtes Oliver's far og Vanessa's mand. Det var super hyggeligt, og det var helt klart noget andet end en dansk fødselsdag. Efter det var klokken mange, så det var bare hjem og slappe af resten af dagen.

15. december :)

Yes.. :)

I dag har jeg ikke lavet det helt store. Laura og Karl skulle til et babyshower, så de spurgte, om jeg kunne kigge efter Asher et par timer. Jeg skulle være deroppe klokken 11. Jeg tog Asher med ud og gå en lille tur inden det var tid til frokost. Så var det jo tid til, at Asher skulle sove. Inden han vågnede igen var Laura og Karl kommet hjem. Så havde jeg resten af eftermiddagen og aftenen fri, men jeg blev bare hjemme og slappede af. Så nu er det snart i seng.

16. december :)

Lækkert.. De smager så godt.

3. søndag i advent og nu med lidt mere rigtig adventskrans :)

fredag den 14. december 2012

14. december: Træning og ballet

Mandag i denne uge startede vi med en tur på legepladsen. Da det blev omkring klokken 11, kom Laura og hentede os. Vi skulle en tur til lægen med Asher. Han skulle have sit 2 års tjek, hvor han skulle vejes og måles og alt sådan noget. Han kunne godt nok ikke lide at være ved lægen. Så snart nogle gik ind i rummet, hvor vi var, begyndte han at græde rigtig meget. Det var ikke særlig sjovt. Karl var nødt til at tage til et møde, så jeg blev nødt til at tage med Laura. Hun troede egentligt, at han skulle have en vaccination, så hun ville ikke bryde sig om at tage derhen alene med ham. Jeg havde da heller ikke noget imod at tage med derhen. Hun spurgte mig, om jeg ville have noget imod at holde ham, når de ville stikke ham. Det havde jeg ikke prøvet før, men regnede ikke med, at det ville være et problem for mig. Det blev dog ikke aktuelt, da han ikke skulle have en vaccination denne gang. Han skulle bare have en næste spray med, hvad jeg tror var for influenza. Det var han godt nok ikke glad for, så han græd rigtig meget. Men da vi var færdige, var det hjem igen.

Tirsdag tog vi også en tur på legepladsen. Vejret har været rimelig godt i denne uge, så derfor er det med at udnytte det. Jeg har fået en 14 dages prøveperiode til det fitness center, som Laura og Karl går i, så jeg havde derfor besluttet, at jeg ville tage derned og starte det tirsdag aften. Jeg kom også af sted. Jeg blev vist lidt rundt, hvorefter vi sad og snakkede lidt. I de 14 dage følger der en gratis prøvetime hos en ’personal’ træner med. Den fik vi så lige aftalt, at jeg kunne få torsdag i denne uge. Så i tirsdags trænede jeg mest bare på maskinerne for at prøve dem af og lave noget, når jeg nu var kommet af sted.



11. december :)

Yeah.. Så kan jeg lave frikadeller igen :)

Onsdag tog vi en tur i the Village Well, hvor også Oliver kom, så Asher og Oliver fik leget sammen, og jeg fik endnu en gang snakket en del med Vanessa. Det er super rart, at vi har mødt dem, da Oliver og Asher rigtig godt kan lide hinanden, og da Vanessa og jeg snakker rigtig godt sammen. Det bliver mærkeligt, når vi flytter, at vi ikke skal se dem hver dag mere. Onsdag skulle jeg ikke i skole, da der lige nu er eksamener, men vores eksamen ligger først i næste uge, så denne uge blev så uden. Men det gav mig til gengæld tid til at deltage i månedens Au Pair møde. Det var et møde, jeg havde set frem til længe. Vi skulle ind og se balletten ’Nøddeknækkeren’. Det var super flot og rigtig spændende. Det var første gang, at jeg så en ballet, så de var lidt svært at forstå i første omgang, men i længden forstod jeg det godt.


12. december :)

Lækkert - lige hvad jeg havde lyst til.

Svært at se, men balletten havde sne ;)

Sophia og jeg klar til at se ballet

Julepynt i balletten

Så er vi i gang

I går tog vi endnu en gang en tur på lege pladsen. Så der skete ikke så meget nyt h omkring det. Oliver og Vanessa var endnu en gang med, men ellers var legeplads turen, som de plejer at være. I går var det også tid til min time med den personlige træner. Jeg havde en tid klokken 8, hvilket var lidt sent, men så havde aftensmaden jo også nået at ligge sig, inden jeg skulle lave noget. Vi startede med at sidde og snakke lidt. Vi snakkede lidt om vært, så som hvad jeg gerne ville have ud af træningen, kost og sådan nogle ting. Derefter viste hun mig nogle ting, som hun anbefalede mig lave når, jeg tog af sted. Det var super lækkert, og jeg var rigtig dejlig træt bagefter. Så da jeg var færdig, skulle jeg ellers bare hjem i bad og i seng.


13. december :) 

Lækkert :)

I dag har været en lidt anderledes dag end normale andre fredage. Jeg startede ud med at tage Asher en tur i tot gym, hvor han legede rundt med Oliver, som de plejer, så det var der ikke så meget nyt i. Laura var tidligere hjemme, hun var begyndt at blive ret forkølet, hvilket ikke er særlig godt. De skulle her til aften over til noget af Karl’s familie. Karl’s stedfar (mener jeg nok) har næste lige været indlagt på sygehuset, så det ville ikke være særlig godt, hvis hun fik smittet ham med hendes forkølelse. Derfor spurgte Laura mig, om jeg ville en tur med derover i stedet for hende. Det ville jeg da rigtig gerne, så jeg tog med Karl og Asher derover. Det var rigtig hyggeligt. Det er jo Karl’s familie, så de fleste af dem kunne snakke dansk. Det var slet ikke til at finde ud af, hvem man kunne snakke dansk med, og hvem man ikke kunne med. Men hurtigt fandt jeg ud af, hvem jeg skulle snakke hvad med. De havde et kunstigt juletræ, så nu kan jeg også prale med, at jeg har set sådan et. Det så vildt livagtigt ud, og jeg troede overhoved ikke, at det var falsk, da jeg først så det. Det var rigtig hyggeligt, og jeg var rigtig glad for at komme med derover. Jeg vil jo rigtig gerne opleve meget omkring deres familie, så at komme med på sådan nogle familie besøg, vil jeg rigtig gerne. Nu er vi så kommet hjem igen, og jeg vil til at gå til ro efter en dejlig aften.


14. december :) Uhh.. Spændende..

Hihi.. Den skal der nok komme sjove timer ud af at læse i :)