I går var Asher og jeg en tur på stranden. Det var dejligt vejr, så det var et perfekt tidspunkt at tage derned på. Det var rigtig hyggeligt. Vi legede i sandet hele formiddagen og havde det rigtig sjovt. Da vi kom hjem, var Anja i gang med den store rengøring i køkkenet i lejligheden. Det var super lækkert at få gjort tingene rent. Mens Asher sov fik jeg lige helt styr på, hvor og hvornår jeg skulle med bussen. Jeg skulle nemlig til min første time. Når man er herovre som Au Pair med Cultural Care, skal man tage 6 credits på college. Jeg har valgt allerede at begynde mine timer nu. Jeg har defor valgt at melde mit til et begynder photoshop hold. Her skulle jeg gerne lære at redigere billeder, så de bliver bedre. Jeg tog lidt tidligere afsted denne gang, da det var min første gang, og jeg skulle finde ud af, hvor jeg skulle stå af, og hvor jeg skulle hen, når jeg først kom frem.
Det var let nok at finde. Men jeg må godt nok indrømme, at jeg synes det var noget kedeligt og nemt, det vi blev undervist i denne gang. Jeg har dog fået en plan over, hvad vi skal igennem og det virker til at blive noget bedre noget. Det er dog rart at vide at jeg er kommet i gang. Jeg skal have 6 credits i alt, og dette giver mig 2 credits.
Dette billede tog jeg af byen, da jeg stod og ventede på bussen hjem fra timen.
I dag har Asher og jeg været i tot gym. Jeg må sige, at jeg synes vi er ret gode til at finde rundt på egen hånd nu. I tot gym snakkede vi i dag med en nanny, som arbejder hos en familie ved siden af hendes skole. Hun passer en dreng der er 13 dage yngre end Asher. Det var rigtig hyggeligt at snakke lidt med hende. Det fik også tiden til at gå rigtig rigtig hurtig.
Her er lige et billede fra tot gym.
Da vi var færdige i tot gym, gik vi op og mødtes med Anja ved plutos. Det er et sted, hvor Anja og Asher har spist nogle gange i løbet af tiden. Så hun ville gerne nå at spise der en sidste gang, inden hun rejser til Danmark. Det er et sted, hvor man kan få nogle rigtig lækre salater til billige penge. Det var super lækkert.
Her til aften skulle vi have et møde med vores LCC, Johanna. Hun skulle komme og fortælle os om nogle af reglerne, som Cultural Care har. Derudover skulle vi skrive under på nogle papirer. Hun er bare rigtig sød Johanna. Det er lidt ærgerligt, at vi skal flytte, da jeg dermed også skifter LCC. Så vidt jeg har forstået, holder Johanna nogle ret sjove og interessante Au Pair møder. Det er dog bare med at nyde tiden, hvor jeg er i hendes Au Pair gruppe og håbe på, at jeg får en rigtig god LCC når vi flytter til december.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar