San Francisco Skyline

San Francisco Skyline

søndag den 30. september 2012

30. september: Weekend og godt vejr

I går havde jeg min første dag, hvor jeg ingen planer havde. Jeg valgte derfor at bruge dagen på afslapning. Jeg fik set en masse serier og slappet rigtig meget af. Det var super dejligt. Jeg trængte til det. Jeg fik skypet med far og Ninna fredag aften, og i går fik jeg skypet med farmor og farfar. Det var efterhånden 3 uger siden, at jeg sidste snakkede med nogle fra Danmark, så det var rigtig dejligt at snakke med dem igen. Jeg tog min pakke fra far og Ninna i brug, og lavede en dansk frokost. Jeg har fundet noget rugbrøds lignende noget i det lokale supermarked, og fik mig derfor en rugbrødsmad med makrel, hvilket var rigtig lækkert. Det har jeg virkelig savnet. Det er over 1,5 måned siden, jeg sidst fik sådan en mad.

Min dejlige frokost.

I dag har jeg været til en gratis koncert i Golden Gate park. Det var alle mulige forskellige sangere der sang der. Jeg mødtes med nogle af de andre au pairs, som bor i Hillsborough. De er rigtig søde, så det er rigtig betryggende, at der er nogle tæt på det nye hus, som jeg kan lide. Der hvor de sad, var der mange andre au pairs også, så jeg snakkede med en del andre. Det var super hyggeligt. Fra i dag af skulle det begynde at blive godt vejr, hvilket i hvert fald var rigtigt i dag. Jeg vil tro at vi i hvert fald havde 30 grader. Det er helt vildt underligt, at vi næsten er i oktober, og der er omkring 30 grader. Det er super lækkert. Det var rigtig hyggeligt at være til den gratis koncert. Jeg må indrømme, at jeg rent faktisk ikke hørte så meget af musikken, men snakkede mere med de andre au pairs, hvilket var rigtig lækkert. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, men måske er der nogle af de andre der har nogle billeder, jeg kan få på et tidspunkt.

fredag den 28. september 2012

28. september: Første pakke fra Danmark og gensyn med Anja

Mandag i denne uge tilbragte Asher og jeg på biblioteket og legepladsen, som vi plejer. Der skete ikke rigtig det store nyt. Vi hyggede os bare på biblioteket og på legepladsen. Vi gik en tur i Safe Way, da jeg skulle have fat i nogle pølser så jeg kunne lave pølsehorn tirsdag. Derudover er det store projekt hus maling gået i gang. Malerne har i dag sat stillads op, så det hele ser lidt sjovt ud nu. Så tirsdag tog Asher og jeg i 'the Village Well', som så mange gange før. Denne dag skulle Anja komme fra Danmark og overnatte en enkelt gang, før hun kørte til Los Angeles, og jeg havde lovet hendes at lave pølsehorn til når hun kom. Så inden vi gik hjemmefra lavede jeg dejen og mens Asher sov til middag, lavede jeg pølsehornene. 

Dette er resultatet af min bagning, mens Asher sov.

Tirsdag aften kom Anja så. Det var meget hyggeligt lige at sige hej til hende igen. Onsdag formiddag mødte Asher hende også igen. Det var meget sjovt at se, hvordan han reagerede. Til at starte med løb han væk, men efter kort tid gik han hen til hende. Anja havde nogle ting hun skulle have ordnet, så Asher og jeg valgte at gå en tur ned til Palace of fine art, hvor vi fik fodre ænder. Det var dog lidt koldt, så vi var ikke væk så længe. I stedet gik vi hjem og hang lidt ud sammen med Anja. Vi gik med hende i Wallgreens og sådan lidt. Denne formiddag kom også min første pakke fra Danmark. Det var fra far og Ninna. Det var rigtig lækkert. Jeg havde min photoshop time den dag, så Laura ville være hjemme omkring klokken 16.30. Hun blev dog forsinket, så det endte med, at da Anja kom tilbage med hendes bil, fik jeg hende til at se efter Asher kort, så jeg kunne løbe op for at nå bussen. Der stod på nettet, at den skulle være der efter kort tid, så jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne, men bussen var forsinket. Der skulle være kommet tre busser, men der kom ingen, hvilket betød, at jeg kom for sent til min time. Jeg hader at komme for sent, så det var rigtig træls, men der var jo ikke noget at gøre ved det. Da jeg kom hjem igen, var Anja taget afsted igen, så det var igen bare Asher og mig, der skulle underholde hinanden.

Dette var i pakken fra Danmark - lige hvad jeg manglede.

I går tog Asher og jeg i tot gym, hvor også Vanessa og Oliver var. Oliver og Asher havde det rigtig sjovt. Vi har mødt nogle andre i tot gym også. Det er en nanny med to børn - en dreng der er ca. 1 år ældre en Asher og en pige der er ca. 1 år yngre end Asher. Vi havde aftalt me dem, at vi ville tage vores frokost med, så vi kunne spise sammen i parken. Det gjorde vi, og vejret var rigtig lækkert, så det hele passede super godt sammen. Det var rigtig hyggeligt. Ellers skete der ikke rigtig så meget spændende den dag.

Asher har i dag brugt en del tid på at kigge i denne
fine pegebog, som Anja har lavet til ham.

I dag har Asher og jeg været på en ny legeplads - Hollow Cow playground. Vanessa fortalte om en legeplads, der er tæt på, hvor Oliver bor. Vi havde ikke nogle planer, og valgte så vi valgte at gå derhen, for at se om det er en god en. Der var rigtig mange ting på lidt plads, men det var meget sjovt. Asher havde det rigtig sjovt, specielt fordi det hele var nyt. Det var rigtig lækkert at prøve noget nyt.

Dette er den anden legeplads, vi var på i dag.


Sådan ser huset ud med stillads oppe. Læg mærke til
at malerne har deres eget toilet med. Det er meget sjovt.

søndag den 23. september 2012

23. september: Første aften pasning og første ballet time

Fredag var det godt vejr, og Asher og jeg valgte derfor at tage en tur på legepladsen. Vi havde en 'lunch date', så vi skulle lige have forberedt vores frokost inden vi kunne komme afsted. Da vi kom til tot gym, hvor vi aftalte at mødes, fortalte hende vi havde en aftale med, at hende og børnene var nødt til at gå hjem, da de skulle have deres middagslur tidligere end de plejer. Derfor valgte vi at spise frokost i parken selv, da vi jo havde taget den med os. Det var rigtig lækkert og hyggeligt at spise i parken. Vi mødte også Vanessa og Oliver, som vi sad sammen med lidt, før de blev nødt til at gå hjem. Tidligt på eftermiddagen kom Laura hjem fra arbejde. Jeg skulle lige have nogle timer fri, før jeg igen skulle møde på arbejde. Karl og Laura skulle nemlig til fødselsdag om aftenen, så jeg havde min første 'aften vagt', hvor jeg skulle stå for at få ham i seng. De skulle være til fødselsdagen klokken 19, så det var ikke længe, jeg skulle lege med Asher, før det var bade og sengetid. Jeg fik ham puttet i bad, hvilket gik som smurt. Karl havde forklaret mig detaljeret, hvordan de plejer at gøre tingene, så det var jo intet problem. De havde også sagt, at han ikke er så glad for at få børstet tænder, men det skal man jo have gjort, så jeg forsøgte mig frem. Med lidt sjove lyde og en masse smil gik det helt fint med tandbørstningen. Dernæst var det på med nattøjet og i seng. Han faldt ret hurtigt i søvn. Så havde jeg nogle timer, hvor jeg bare skulle være der, inden Laura og Karl kom hjem. Det var ikke vildt hårdt. Jeg brugte omkring 45 minutter på at lege, bade og putte Asher. Resten af tiden slappede jeg bare af og så nogle serier.
Det er ret sjovt at være i bad.

Jeg er en lille hyggetrold, når jeg skal tørres.

Lørdag havde jeg en aftale med Katrine om, at vi skulle mødes i downtown, da dette kunne være sidste gang, vi skulle være sammen i San Francisco, fordi hun er i 'rematch'. Hun havde derfor en masse ting, hun gerne ville have købt, så vi valgte at mødes der og så se, hvordan tingene ville gå. Vi startede i den ene ende og gik igennem byen, for at købe alt det hun gerne ville have fat i. Vi brugte forholdsvis lang tid i Sephora, som er lidt lige som en matas, men med meget mere make-up og mange flere folk til at hjælpe en. Katrine havde nogle ting, hun skulle have, og jeg ville gerne have fat i en ny mascara. Jeg spurgte derfor en ansat om hjælp, så jeg kunne finde den rigtige. Det skulle jeg aldrig have gjort. Hun fandt en hun ville anbefale, hvorefter jeg kom i tanke om, at jeg også gerne ville have en primer eller en concealer. Så jeg fik hende til at vise mig, hvilke slags de har. Så gik hun helt amok, og spurgte om hun ikke skulle ligge en make-up på mig. Det havde jeg da ikke noget imod. Når hun ville gøre det gratis, skulle hun være så velkommen. Jeg sagde til hende, at jeg ville overveje noget af den øjenskygge hun brugte på mig, da det faktisk var nogle ret fede farver, men min tanke var, at jeg ville gå hjem og kigge på amazon, for at se om jeg kunne finde den billigt der. Jeg gik derfor videre. Da jeg så var på vej op til kassen for at betale, kom hun tilbage til mig. Hun ville lige fortælle mig, at hvis jeg købte tre produkter af et af mærkerne, kunne jeg få en lille primer og en lipgloss gratis med. Da jeg allerede havde købt to og øjenskyggen var af samme mærke, valgte jeg at tage imod tilbudet. De penge jeg kunne have sparet ved at købe den på amazon, kunne jeg ikke have fået en lille primer og en lipgloss for alligevel, så det var et godt tilbud. Men puha, det var ikke sjovt at komme til kassen. Nå skidt nu med det - man lever vel kun én gang ikke ;)
Katrine ville gerne spise sit sidste måltid på Cheesecake factory, så der gik vi op - igen igen. Vi har efterhånden været der nogle gange. Da vi havde fået bestilt et bord og skulle vente i 40 minutter, gik vi en etage ned. Det syn vi fik, var ikke lige hvad vi ventede os. Vi blev begge ret forbavset. Kalenderen sagde efterår mere præcist den 22. september, og de havde allerede en afdeling med julepynt. Det er jo vanvittigt, at de allerede har en masse jule ting fremme. Det var oven i købet noget ret dyrt noget, men jeg skal helt klar nå at have et eller andet, som jeg kan tage med hjem til et minde om her. Det bliver dog ikke allerede i september måned, at jeg købet det.

Dette var synet der mødte os.

Efter vores frokost gik vi videre. Vi sluttede dagen af med at gå tilbage og købe en cheesecake, som vi tog med ned til unione square. Herefter var det tid til at sige farvel. Det var ikke så sjovt at sige farvel denne gang, da det kunne være sidste farvel i lang tid, hvis hun nu ender med at få en familie langt væk herfra.
I dag havde jeg en aftale med en tysk pige fra min LCC gruppe. Vi har begge gået til dans i flere år, og ville begge gerne prøve at få en ballet time. Vi havde derfor fundet et begynder ballet hold, som vi ville udforske. Vi mødtes derfor til denne time. Det var super sjovt at prøve noget, som jeg aldrig har prøvet før. Det var også rigtig dejligt at komme til at danse igen. Da timen var slut skulle vi lige skrives op og så videre, og vi fortalte vores lærer, at vi ikke havde prøvet det før. Hun sagde, at hun helt klart kunne se, at vi havde danset før. Det var meget sjovt at få af vide. Udover at det var sjovt at prøve noget nyt, var det også super dejligt at danse igen. Det er en ting, jeg skal gøre noget mere i. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg bare savner det.
Da vi var færdige, tog vi ind og fandt noget at spise. Vi skulle mødes med to andre tyskere også. De havde dog allerede spist frokost, så vi fandt noget selv, hvorefter de stødte på os. Vi valgte at gå lidt rundt og kigge i byen, og vi gik op for at få os en cup cake. Uhh det var lækkert. Den smagte rigtig godt. Vi gik op på times square for at spise den, og da vi sad der og snakkede, kom der en underlig mand hen til os. Han begyndte at snakke til os, og det viste sig, at han var en filmproducer eller noget i den stil, og han var ude for at lede efter folk, der ville være med i et show, han forhåbentligt kunne få lov til at lave. Det var noget med smukke kvinders ironi. Det afsnit han skulle lave, skulle handle om stinkende fødder, at smukke kvinder også godt kan have stinkende fødder. Vi sagde, at vi gerne ville hjælpe ham, og han skulle derfor optage vores fødder. Vi skulle sidde sammen og snakke om, hvor træls vi synes, at det er at vores fødder stinker. Vi sad på en trappe, da han filmede os. Han filmede kun fra skuldrene og ned af. Det var meget sjovt at opleve. I morgen skal vi så sende ham en mail, hvorefter han vil sende filmen til os. Jeg håber for ham, at han kan få lov til at lave showet, da jeg faktisk synes, at det lød meget sjovt. Efter dette event gik vi lidt mere rundt, hvorefter jeg gik for at tage bussen hjem. Jeg tog hjem og spiste med resten af familien.

Dette var stedet, hvor vi fik vores ballet undervisning.
Det var også her, jeg var i mandags, hvor hiphop timen blev aflyst.

Dette er butikken, hvor vi fik vores cup cakes.
De har så mange forskellige, der så så gode ud.

torsdag den 20. september 2012

20. september: Første playdate og ugens løb

Mandag var Asher og jeg på biblioteket, som vi plejer. Denne gang var der dog en forskel, da der var et musik arrangement der. Der var en dame, der kom og sang og dansede med os. Det var rigtig hyggeligt. Og Asher havde det rigtig sjovt. Derefter gik vi på legepladsen. Mandag aften valgte jeg at tage til et dansestudie i down town, for at tage til en hiphop time. Da jeg kom derned, var den desværre aflyst. Det må derfor vente til næste uge, hvor jeg måske kan få tid til at komme derned. 
Tirsdag var vi i the Village Well, som vi plejer. Denne gang kom jeg i snak med en anden pige, som også er Au Pair her. Hun passer blandt andet en pige der er et par måneder ældre end Asher. Det passer perfekt sammen til nogle play dates. Hun har været her i 9 måneder og har valgt at forlænge sit ophold med 6 eller 12 måneder - det kan jeg ikke lige huske. 
I går onsdag havde vi vores første play date. Det var med Oliver og Vanessa, som vi har mødt i 'Tot gym'. Oliver og Vanessa kom her, da de er ved at få skiftet tæpper hos Oliver. Vanessa er hans nanny, så hun bor tæt herpå sammen med hendes mand. Hun er 23 - mener jeg - og allerede gift. Det er godt nok lidt vildt, synes jeg. Hun er fra Brasilien, så hun er fra en lidt anden kultur, end jeg er. Men Oliver og Vanessa kom her, og vi havde det rigtig hyggeligt. Det er sjovt at se, hvordan Asher begynder at lege med andre børn nu. Det går stille og roligt fremad, men det er dejligt at se, hvordan han udvikler sig. Han siger også meget mere nu, end da jeg kom. Det går utrolig hurtigt. Det bliver sjovt at høre fra Anja, hvordan hun synes han forbedrer sig.
I dag har vi været i tot gym, som vi for det meste er om torsdagen. Her var Oliver og Vanessa også. Så Oliver og Asher legede også sammen i dag. De er ved at blive ret gode venner, og jeg er sikke på, at vi får massere af gode play dates, inden vi flytter.
Ellers er der ikke sket så meget nyt. Det er meget det samme, vi laver i ugens løb, så det bliver lidt det samme. Derfor bliver det nogle korte opdateringer om ugens løb, medmindre der sker noget nyt.
Sådan valgte han så at ligge, da vi var på biblioteket, 
helt uden at beklage sig - det forstår jeg jo så ikke helt.

Da vi tirsdag var i the Village Well,
blev Asher klædt ud - som en frø :)

søndag den 16. september 2012

16. september: Scavenger hunt

I dag har jeg været til et stort Au Pair møde, med 200-300 au pairs fra området heromkring. Jeg skulle med bussen klokken 10 for, at jeg var sikker på, at jeg kom der til tiden. Jeg skulle skifte bus og gå lidt for at komme dertil. Da alt gik som det skulle, kom jeg frem 25 minutter før vi skulle mødes. Jeg kendte umiddelbart kun en anden person der, men hurtigt kom der flere og flere, jeg kendte fra au pair skolen. Det var super dejligt at se så mange kendte ansigter igen. Vi skulle være på hold af 4 personer, så jeg skulle have fundet mig et hold at komme på. En af de andre piger fra min LCC gruppe kom, og jeg kom i gruppe med hende og to andre au pairs. Vi havde 2 timer, til at svare på så mange spørgsmåle som muligt, og at finde så mange ting som muligt, som stod i vores bog. Derudover skulle vi finde fra det ene sted til det andet sted i byen. Det var faktisk meget sjovt at lede efter tingene rundt i byen. Da vi kom til Chinatown var der et kæmpe optog. Jeg fandt ikke helt ud af hvorfor, men det var meget fascinerende at se. Vi fandt vores vej tilbage der, hvor vi skulle mødes. Vores point blev talt op, der blev taget gruppe billeder, og vinderne blev fundet. Vi vandt desværre ikke, men det havde jeg nu heller ikke helt regnet med. Det var meget sjovt at rende rundt og finde alle tingene, synes jeg. 

Et par billeder fra optoget

Da vi var færdige, havde jeg aftalt med en pige fra Schwiez, at vi skulle finde på noget sammen. Hun bor kun ca. 1,2 miles fra, hvor vi skal bo når vi flytter til Hillsborough. Hun havde fortalt mig, at hun ville have en anden veninde med også. De var blevet lidt forsinket til mål, så jeg fandt en svensk pige fra au pair skolen, som bor et stykke væk. Hun ville ikke hjem med det samme, så hun gik med os. Vi valgte at gå en tur til Chinatown, da vi havde fået noget frokost. En af de andre piger, som også var med bor også i Hillsborough området. Jeg har nu mødt 3 piger fra Hillsborough området. Den ene af dem tager sig af en pige på 1 år og en dreng på 2 år, så det kunne godt tænkes, at vi kunne få lavet os nogle play dates, når vi flytter. Det var totalt hyggeligt at gå rundt sammen med dem, og blandt andet se chinatown. De tre piger havde ikke særlig lang tid, da de skulle nå tilbage til Yoga time. Men Tova (en svenske pige) og jeg gik lidt videre rundt og kiggede. Jeg viste hende blandt andet Union square. Herefter tog vi afsted og jeg tog bussen hjem.

Indgangen til Chinatown

Sådan så tingene ud i de fleste butikker i Chinatown

lørdag den 15. september 2012

15. september: På tur på egen hånd

I går havde Asher og jeg en stille og rolig dag. Vi havde prøvet at få arrangeret en play date med Vanessa og Oliver, men det kunne vi ikke helt få tid at passe. Det må derfor være i næste uge. Vi valgte i stedet at gå en tur på legepladsen. Han elsker virkelig at være på legepladsen. Det er rigtig hyggeligt, og jeg elsker virkelig han reaktion når vi rutcher ned ad rutchebanen sammen. Vi brugte en times tid på legepladsen, inden vi igen gik hjem for at få frokost, og for at han kunne få sig sin middagslur.
Da det var fredag i går, fik jeg allerede fri omkring klokken 16. Så jeg valgte at gå mig en tur. Jeg havde set, at der ligger en danse sko og tøj på butik tæt på, hvor jeg bor, så jeg tænkte, at jeg ville kigge lidt i den. Jeg har kigget på nogle danse klasser, og regner med at tage derned på mandag og prøve mig frem. Hvis jeg finder noget, jeg kan lide, skal jeg op og have mig et par dansesko. Jeg kiggede egentlig efter dem, jeg er vandt til, men dem har de ikke mere. Så vidt jeg forstod, bliver de ikke lavet mere. Til gengæld så jeg nogle af mærket Bloch, som er super lækre. Det kunne godt være dem, jeg skal have fat i. Til aften da vi spiste og inden, fik jeg snakket ret meget og godt med Karl. Det var rigtig rart. Jeg har ikke haft snakket så meget med ham indtil nu. Han arbejder rigtig meget, og jeg har stort set ikke set ham i denne uge. Det var også meget sjovt, da han valgte at øve sig på sit dansk.
I dag havde jeg egentlig en aftale med en tysk pige, som jeg boede på værelse med på træningsskolen. Hun havde dog ikke fået snakket med sin familie endnu, så her til morgen skulle hun lige være sikker på, at det var okay, men de havde desværre planer, som de gerne ville have hende med i. Så det viste sig så, at jeg lige pludselig ikke havde nogle planer. Jeg prøvede derfor at finde nogle, der ikke havde nogle planer. Det var dog ikke lige så let. Derfor valgte jeg i stedet at tage, den længere tur til Michael's. Det er en 'arts and craft' butik, som er det bedste sted at købe alle de ting, man skal bruge til at lave scrapbog. Jeg har nemlig besluttet mig for, at jeg vil lave scrapbog over min tid herovre. Det var meget sjovt og ikke vildt billigt at tage dertil.
Butikken hvor jeg købte mine ting

Dette er dagens køb, nu mangler jeg kun billederne

For at komme til Michael's, skulle jeg skifte bus ved Stonestown Galleria, som er et storcenter. På vejen hjem gik jeg mig så en tur inde i centeret. Her fandt jeg mig noget hurtigt at spise, før jeg gik hen til bussen igen. Hjemme igen gik jeg mig en tur i det lille supermarked, der er tættest på her. Her fandt jeg dette fine rugbrød. Det smager ikke helt som det rugbrød, jeg er vandt til, men det er bedre end ingenting.

Det minder lidt om solsikkerugbrød

I morgen skal jeg til et stort au pair møde. Det er rigtig mange au pairs, der kommer, så vi bliver omkring 300 au pair eller noget i den stil. Vi skal mødes i down town til et 'Scavenger Hunt' rundt om i San Francisco. Det er lidt lige som en skattejagt. Så nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være frisk i morgen.

torsdag den 13. september 2012

13. september: En måned i USA

Uha, hvor tiden går. Jeg har allerede været væk hjemmefra i en måned. På den ene side føler jeg at tiden bare flyver afsted, og at det er vildt, at jeg har været her så længe. Men på den anden side føler jeg, at jeg har været her i rigtig lang tid, med alt det jeg har oplevet på den tid, jeg har været her. I dag har været en ret stor dag i Ashers liv. Han har for første gang virkelig leget med en anden dreng. Vi var endnu en gang i tot gym, hvor også Oliver og hans nanny Vanessa var. Vi har set hinanden et par gange der før. Hun er rigtig sød, og vi har snakket sammen nogle gange nu. I dag var dog første gang, at Asher virkede interesseret i det Oliver lavede. Han har før kigget på afstand, men i dag legede de virkelig sammen. Det var rigtig sjovt at se. Jeg har fået Vanessas nummer, så vi kan aftale en playdate snart.



Asher leger med sin ven Oliver

Asher valgte i dag at sove/snooze i næsten 2 timer og 15 minutter, hvilket var rigtig dejligt :) Så havde jeg tid til at slappe lidt af også.