Mandag var Asher og jeg på biblioteket, som vi plejer. Denne gang var der dog en forskel, da der var et musik arrangement der. Der var en dame, der kom og sang og dansede med os. Det var rigtig hyggeligt. Og Asher havde det rigtig sjovt. Derefter gik vi på legepladsen. Mandag aften valgte jeg at tage til et dansestudie i down town, for at tage til en hiphop time. Da jeg kom derned, var den desværre aflyst. Det må derfor vente til næste uge, hvor jeg måske kan få tid til at komme derned.
Tirsdag var vi i the Village Well, som vi plejer. Denne gang kom jeg i snak med en anden pige, som også er Au Pair her. Hun passer blandt andet en pige der er et par måneder ældre end Asher. Det passer perfekt sammen til nogle play dates. Hun har været her i 9 måneder og har valgt at forlænge sit ophold med 6 eller 12 måneder - det kan jeg ikke lige huske.
I går onsdag havde vi vores første play date. Det var med Oliver og Vanessa, som vi har mødt i 'Tot gym'. Oliver og Vanessa kom her, da de er ved at få skiftet tæpper hos Oliver. Vanessa er hans nanny, så hun bor tæt herpå sammen med hendes mand. Hun er 23 - mener jeg - og allerede gift. Det er godt nok lidt vildt, synes jeg. Hun er fra Brasilien, så hun er fra en lidt anden kultur, end jeg er. Men Oliver og Vanessa kom her, og vi havde det rigtig hyggeligt. Det er sjovt at se, hvordan Asher begynder at lege med andre børn nu. Det går stille og roligt fremad, men det er dejligt at se, hvordan han udvikler sig. Han siger også meget mere nu, end da jeg kom. Det går utrolig hurtigt. Det bliver sjovt at høre fra Anja, hvordan hun synes han forbedrer sig.
I dag har vi været i tot gym, som vi for det meste er om torsdagen. Her var Oliver og Vanessa også. Så Oliver og Asher legede også sammen i dag. De er ved at blive ret gode venner, og jeg er sikke på, at vi får massere af gode play dates, inden vi flytter.
Ellers er der ikke sket så meget nyt. Det er meget det samme, vi laver i ugens løb, så det bliver lidt det samme. Derfor bliver det nogle korte opdateringer om ugens løb, medmindre der sker noget nyt.
Sådan valgte han så at ligge, da vi var på biblioteket,
helt uden at beklage sig - det forstår jeg jo så ikke helt.
Da vi tirsdag var i the Village Well,
blev Asher klædt ud - som en frø :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar