San Francisco Skyline

San Francisco Skyline

søndag den 2. september 2012

2. september: Weekend

Jeg havde lavet en aftale med Katrine igen i denne weekend om, at hun skulle komme til mig lørdag formiddag en gang, så da jeg vågnede stod jeg op og gjorde mig klar, så jeg var klar når hun kom med bussen. Jeg havde sørme lige tid til at ønske Stinna god tur til Irland. Det var rigtig dejligt lige at sige hej til hende igen. Det var første gang, jeg havde mulighed for at skype med hende, siden jeg tog hjemmefra. Jeg mødtes med Katrine på vejen op til hendes bus, så hun ikke skulle finde herned helt selv. Det er vidst ikke det letteste deroppe fra. Vi gik tilbage til lejligheden, og jeg viste hende rundt i min lejlighed og i lejligheden ovenpå. Derefter gik vi ned i byen for at finde os noget lækkert frokost. Vi gik på Barneys og spiste frokost.
Dette var en del af min mad på Barneys.

Efter frokosten gik vi os en tur rundt på Chestnut street, og kiggede blandt andet efter et sted at få lavet negle, så jeg kunne få lavet mine negle. Da vi spiste frokost, snakkede vi om, at det kunne være meget sjovt at prøve og få gjort, og blev derfor enige om, at vi bare kunne gøre det med det samme. Det koster ingenting her i forhold til i Danmark. Vi fandt et sted, hvor det kostede 8 dollars + tax + tips. Der var ikke tid med det samme, så vi valgte at gå et sted hen, hvor det kostede 15 dollars + tips, som endte med at være 2 dollars.
Jeg havde lovet Laura, at vi ville bage brunsviger til dem. Så det måtte vi hjem og gøre. Herovre har de dog ikke gær, som vi normalt bruger til det, så i stedet skal man bruge noget pulver gær, hvilket jeg ikke havde prøvet før. Det gik dog fint nok med den form for gær. Hvis jeg skal sige det selv, synes jeg faktisk, at vores resultat blev meget godt. Kagen fik også ros af både, Karl, Laura, Katrine og Laura's forældre.

Dette er resultatet af vores bagning. Pynten skulle forestille en sol, en sky og Dannebrog.

Efter aftensmad, kage og en masse snak med Lauras forældre, gik vi os en tur, hvorefter vi gik hjem og så lidt fjernsyn inden vi gik i seng.
Søndag havde Katrine aftalt at mødes med en anden dansk pige, Nadja. Jeg havde ikke lavet nogle planer, så jeg valgte derfor at tage med dem. Vi er nok de eneste tre danske piger fra Cultural Care i San Francisco, så det er med at holde sammen, hihih :)
Det var super hyggeligt. Vi mødtes med hende i Macys, hvor vi stillede os i kø til at få et bord på Cheesecake factory, som er en meget berømt restaurant i USA. Det var super lækkert, og vi fik noget rigtig godt mad.

Jeg fik en rigtig lækkert Pizza Hawai :)

Nadja på vores besøg på Cheesecake factory

Efter vores tur på Cheesecake factory, fortsatte vi vores tur rundt i down town og kigge i butikker. Det var super hyggeligt. Da det blev hen sidst på eftermiddagen, tog jeg igen bussen hjem. Det var en super hyggelig weekend sammen med nogle super søde mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar