I mandags var det rigtig dejligt vejr her. Det var omkring 25 grader vil jeg skyde på. Det var super lækkert. Det benyttede mig og Asher os af. Vi gik nemlig en tur på stranden med Vanessa og Oliver. Eller det vil sige, at vi gik derned og var der omkring 45 minutter inden de kom. Det var super lækkert. Det var lige tilpas varmt, og der kom lige en lille brise en gang imellem, som bare gjorde det helt perfekt. Det er super lækkert, at vi kan gå på stranden i november måned. Da Asher sov, fik jeg skypet med Stinna. Det var super lækkert, da det efterhånden var ved at være længe siden, vi havde gjort det sidst.
Tirsdag var vi også så heldig, at det var rigtig godt vejr. Vi benyttede det igen, så vi gik endnu en gang en tur på stranden. Denne gang havde vi spurgt Lilly og Christina, om de ville med. Det er den danske mor og hendes datter, som bor rigtig tæt på os. Vi mødte dem nede på gaden en dag, og jeg fik hendes nummer, så vi kunne arrangere at lege lidt sammen en gang imellem. Vi tog derfor dem med på stranden. Da vi kom derned var den anden danske mor, som Asher og jeg har mødt en gang før der også. Vi sad derfor alle tre sammen og snakkede og legede med de tre børn. Vi brugte rigtig meget tid på at lege i vandkanten. Det var rigtig lækkert og hyggeligt, på trods af at vandet her er super koldt ;)
Om eftermiddagen ville Asher og jeg gå en tur rundt om bloggen, og da vi gik forbi Christina og Lilly's hus sad de uden for og tegnede med kridt, så vi slog os ned lidt. Det var meningen, at vi skulle være hjemme inden klokken 5, da der ville komme nogle og kigge på lejligheden, men da vi sad og legede, kom Laura hen og sagde til os, at hun var hjemme og kunne være der, så vi skulle bare lege videre. Derfor blev lige der lidt længere. Der kom også nogle af de andre børn ud og legede. Det var super hyggeligt. På et tidspunkt var der 6 børn i en alder fra 2 år til omkring 6 år eller noget, der legede rundt. Det var super hyggeligt.
I dag var nok også noget af det sidste sommervejr, vi skal regne med at få i denne omgang, så det er godt, at vi har udnyttet det i fulde drag.
Lilly og Asher på gaden. Læg lige mærke til det danske alfabet :)
Onsdag stod den på en tur i the Village Well sammen med Vanessa og Oliver. Asher og jeg går altid derop noget før Oliver og Vanessa, men det var meget tydeligt, at Asher gerne vil lege med Oliver, for han siger Olie (hvilket betyder Oliver) rigtig mange gange. De hyggede sig ret meget.
Oliver og Vanessa i Village Well
I går morges skrev Sara til mig, at hende og Noa ville komme hertil, for at gå en tur til Golden gate bridge og tilbage igen, så der gik vi ned og gik sammen med dem. Noa og Asher startede med at rende rundt og lege, men det blev lidt for meget gåen for dem til sidst, så de kom i klapvognen, og vi gik ellers rask derudaf. Der er et godt stykke vej derud, men det er hyggeligt nok, når man går og snakker. Så går tiden hurtigt nok. Jeg tror også snart, at vi skal have en playdate. Det var en rigtig god trættende dag for Asher, for han valgte at sove 2 timer til middag. Det klager jeg jo ikke over. Specielt ikke i går, da jeg var rimelig træt. Om eftermiddagen mødtes vi igen med Oliver og Vanessa. Dog kun kort, hvilket var en halv times tid eller noget.
Golden Gate bridge
Asher og jeg ved golden gate bridge
I dag startede ud på en rigtig god måde. Inden Laura gik på arbejde til morgen, ville hun lige fortælle mig, at de synes, at jeg er en rigtig god Au Pair. De er rigtig glade for at have mig, og Asher er rigtig glad for mig. Det var super lækkert lige at starte dagen på den måde.
Asher og jeg gik i tot gym, hvor Oliver, Vanessa, Fernanda, Zack og Sarah også var. De legede rundt og hyggede sig rigtig meget. I denne uge har Asher sagt mor og far rigtig mange gange om dagen, hvortil jeg svarer, at de er på arbejde. Så han savner dem i hvert fald, når de er på arbejde. Det har jeg fortalt Laura og Karl, og de siger, at han også går rundt og siger Majken og kigger efter mig, når jeg ikke er der. Til morgen sagde han også Majken, da han stod op. Det er super sødt. Så selvom han har været en 'stinker' i denne uge, så er han nu altså dejlig nok alligevel. Nu er han begyndt at vågne fra sin lur, så jeg må hellere stoppe igen, så jeg er klar til at hente ham, når også han er klar til at blive hentet.
Jeg har fået mig en rigtig god hjælper,
når der skal tømmes opvaskemaskine.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar