San Francisco Skyline

San Francisco Skyline

onsdag den 25. juli 2012

25. juli: Ferie hygge med Stinna og flybilletter

I mandags da jeg havde fri fra arbejde drog Stinna og jeg på roadtrip til nordjylland. Vi skulle sove hos min farmor og farfar som ligger på camping oppe ved Løkken. På vej derop kørte vi en tur ind til Ålborg storcenter, hvor Casper var på arbejde. Så fik jeg lige hilst på ham, hvilket er længe siden. Silje og Dorte kom også forbi. Det var rigtig dejligt at se dem igen. Det var efterhånden længe siden jeg sidst havde set dem. Da vi havde været derude et stykke tid, kørte vi op til farmor og farfar. Her fik vi aftensmad, is og sad og snakkede et stykke tid, før vi gik i seng.
I går morgens stod vi tidligt op, da Stinna og jeg skulle i Fårup sommerland. De åbner klokken 10, så vi kørte derud omkring klokken 9. Vi var der ca. klokken 9.15, og holdt som nummer 5 i køen til at blive lukket ind. Vi blev lukket ind klokken 9.30 og gik op og ventede på at de lukkede helt op klokken 10. Vi kom ind som nogle af de første. Vi var super heldige, da vejret var godt, og vi kom ind så vi næsten ikke skulle stå i kø. Det længste vi stod i kø var omkring 30 minutter. Da klokken nærmede sig 17.15 begav vi os ud til bilen igen. Vi skulle være tilbage på campingpladsen til klokken 18, hvor farmor og farfar havde meldt os til juli-aften, som bestod af en juleaften i juli. Her fik vi flæskesteg, brunekartofler og alt hvad der hører til. Vi hørte julemusik, dansede om juletræ og fik julegaver.



I morges skulle vi ikke op særlig tidligt, så jeg sov til jeg vågnede, og Stinna sov lidt længere. Vejret var stadig rigtig dejligt, så da vi havde spist og Stinna var blevet klippet gik vi en tur i poolen - det var så lækkert lige at blive dyppet og få noget sol. Da vi havde været i bad, skulle vi have frokost. Da klokken nærmede sig 14, kørte vi hjemad igen. Vi skulle lige forbi Ålborg storcenter en gang til, da Stinna havde set en kuffert hun gerne ville have med hjem, når hun skal afsted inden så længe. Turen gik fint, og vi havde nogle dejlige timer. Det var rigtig fedt.
Da vi kom hjem fra farmor og farfar ville jeg endnu en gang tjekke om jeg havde fået mine flybilletter. Jeg har tjekket mindst 5 gange om dagen siden jeg fik min familie. Denne gang var forskellen blot at billetterne var kommet. Det betyder, at jeg skal rejse fra København mandag den 13. august klokken 13.50. Herfra flyver jeg til London, hvor jeg har omkring 1 times ventetid, før jeg skal flyve videre. Herefter flyver jeg til New York. Hele turen fra jeg forlader Bogense til jeg er på skolen i New York vil tager omkring 16 timer eller noget i den stil. Selve flyvetiden er ca. 9 timer og 40 minutter. Jeg lander i New York klokken 18.40 lokal tid. Fredag skal jeg flyve fra New York klokken 15, hvorfra jeg flyver til Dallas. Her har jeg omkring 1 times ventetid, før jeg flyver til San Francisco. Selve flyvetiden er her ca. 7 timer og 15 minutter. Jeg vil lande i San Francisco klokken 20.10 lokal tid.
Det er lige pludselig så tæt på det hele. Før vi var lidt uvirkeligt, men efter jeg har fået mine flybillet, tør jeg virkelig tro på, at det kommer til at ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar